Hydrotherm behandling

Om behandlingen
Den Britiske sports – og lægemiddelterapeut John Holman, udviklede i 90 ´erne det unikke tredimensionelle Hydrotherm Massage System. Hydrotherm Massagen er faktisk verdens første tredimensionelle massagesystem der gør det muligt at behandle bagsiden af kroppen  medens du ligger på ryggen og behandlingen foregår derfor helt uden afbrydelser.

Hvordan forløber en behandling

Du ligger på en special designet terapeutisk pude fyldt med 40 graders dejligt varmt vand. Din krop føles vægtløs, varm og meget afslappet og underlaget med det varme vand bidrager til hurtigere at blødgøre eventuelle spændinger. Ansigt, skuldre, ryg, lænd samt fødder masseres med en skøn organisk olie og der sluttes af med en forfriskende kølig spray (baseret på vinoterapi) samt en let fugtigheds  creme begge til ansigtet.

Behandlingen har de samme gode egenskaber som fysiurgisk massage og er blid og dybdegående på en og samme tid. Under Hydrotherm  massagen vil du opleve et helt særligt flow, der er med til at gøre behandlingen unik.

Hvem egner denne behandling sig til 

Behandlingsformen er til alle der holder af wellness og lidt luksus i hverdagen og er herudover specielt velegnet til gravide og til mennesker, der af en eller anden grund ikke kan eller bryder sig om at ligge på maven. Udover at det er en fantastisk behagelig og skøn massageform, så er det også en massageform, der i England anbefales af Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med kræftbehandlinger.

I forbindelse med sygdom, bør du selvfølgelig altid tale med din læge om, hvorvidt massage ville kunne være til gavn for dig i din situation.

Efter din behandling 

Du vil opleve en dyb afspændthed og varme i kroppen og vil oftest have brug for at tage den lidt med ro de første par timer herefter.